20. dec. 2009

Toilettræning: Dag 9 (Katten er toiletvant)

Det er nu 9 dage siden jeg introducerede min kat for Litter Kwitter og han er nu blevet toiletvant. Han hopper ikke længere ned fra toilettet, når jeg kommer ud på badeværelset imens han er "i gang". Om 5 dage udskifter jeg brættet til det med et lille hul i. Det bliver spændende at se kattens reaktion, når der pludseligt er hul ned til kummen.


18. dec. 2009

Toilettræning: Dag 7

Første uge er nu overstået og alt går efter planen. Jeg er meget spændt på at skifte pladen ud om en uges tid, til den med et lille hul i. Det bliver spændende at se hvordan min kat tager det, at der pludseligt er hul ned til kummen.

Jeg har fjernet Cat Flip-madskålen, da det bekymrede mig at katten næsten ikke spiste når jeg ikke var hjemme. Hvad det så bunder i, ved jeg ikke, for han kunne godt finde ud af at åbne den - måske det bunder i stædighed? Det skulle ikke undre mig :-)

16. dec. 2009

Toilettræning: Dag 5 (Kattens accept)

Det er nu 5 dage siden, at jeg introducerede min kat for Litter Kwitter og dermed også for en kæmpe omvæltning hvad angår min kats toiletbesøg. Det går stadig forrygende, selv om min kat benytter sig en smule mindre af toilettet - det er ikke til at sige om det bunder i tilfældighed, eller af at katten stadig ikke er helt tryg ved toilettet endnu. Uanset hvad det skyldes, har han ikke brugt andet end toilettet siden han blev introduceret for Litter Kwitter.

14. dec. 2009

Toilettræning: Dag 3 (Første dag på selve toilettet!)

I dag var min kats første dag på selve toilettet. Han har nu haft to dage hvor det kattevenlige toiletbræt har stået på gulvet ved siden af toilettet, så han har haft mulighed for at vænne sig til sit nye toilet.

Smart madskål til din kat

Jeg er netop blevet den heldige ejer af en Cat Flip madskål, som ud over at aktivere katten også isolerer kattemadens ofte dårlige lugt. Den fungerer på den måde at katten skal åbne låget for at få mad. Jeg var lidt skeptisk over om min kat mon kunne lære det, når den også er i gang med en større toiletomvæltning for tiden, men det går fint.

13. dec. 2009

Toilettræning: Dag 2

Alt går efter planen. Det specielle kattebræt har jeg placeret på gulvet ved siden af toilettet, så katten kan vænne sig til det. Jeg har kun hældt 4-5 kopper grus i, så min kat også kan vænne sig af med kattegruset. Der har ingen problemer været med at bruge det nye kattebræt, hvilket også var hvad jeg forventede, da min kat altid har sværget til kattebakken frem for alt andet.

Lær din kat at bruge toilettet

Jeg har sat mig for at lære min kat at bruge toilettet. På den måde slipper jeg for at have en kattebakke stående i busekabinen og jeg er fri for at købe kattegrus samt døje med lugt eller kattegrus under tæerne, som katten har slæbt med fra kattebakken.