14. dec. 2009

Smart madskål til din kat

Jeg er netop blevet den heldige ejer af en Cat Flip madskål, som ud over at aktivere katten også isolerer kattemadens ofte dårlige lugt. Den fungerer på den måde at katten skal åbne låget for at få mad. Jeg var lidt skeptisk over om min kat mon kunne lære det, når den også er i gang med en større toiletomvæltning for tiden, men det går fint.
Min kats yndlingsspise er rejer, og de er derfor blevet brugt som motivation i starten. Jeg har vist katten hvordan lågen åbnes og illustreret det ved at placere hans pote oven på "åbneren", hvilket han også er ved at forstå nu. Det eneste der er lidt problematisk, er at han ikke har forstået at åbnemekanismen skal holdes nede for at holde låget åbent, så hver nat lyder der "klak, klak, klak"-lyde ude fra badeværelset.

Jeg håber at min kat med tiden lærer at holde lågen oppe, så jeg ikke skal døje med lydene hver aften :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar