16. dec. 2009

Toilettræning: Dag 5 (Kattens accept)

Det er nu 5 dage siden, at jeg introducerede min kat for Litter Kwitter og dermed også for en kæmpe omvæltning hvad angår min kats toiletbesøg. Det går stadig forrygende, selv om min kat benytter sig en smule mindre af toilettet - det er ikke til at sige om det bunder i tilfældighed, eller af at katten stadig ikke er helt tryg ved toilettet endnu. Uanset hvad det skyldes, har han ikke brugt andet end toilettet siden han blev introduceret for Litter Kwitter.


Jeg er uhyre spændt på at se hvordan det går, når jeg om ca. 1 uge skifter bakken ud til den med et lille hul i midten. Jeg er spændt på hvordan han reagerer og om det bliver noget problem - jeg tror det ikke. Om kun 7 uger har jeg en kat der bruger toilettet :-) Slut med kattebakke og kattegrus!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar